52-årig fundet død efter ATV-ulykke

En 52-årig mand blev fundet død søndag morgen. Han var forulykket på en ATV

Emil Abkjær Kristensen
Arkivfoto: Claus Søndberg
Trafikulykker 6. november 2017 09:33 - Opdateret 6. november 2017 09:53

ØSTER HORNUM: En 52-årig mand omkom på stedet, da han på sin ATV påkørte et træ og en kampesten natten mellem lørdag og søndag.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Ulykken skete på Abildgaardsvej mellem Byrsted og Øster Hornum.

Manden blev først fundet omkring klokken 6.30 søndag morgen. Her beskrev anmelderen, at den 52-årige var kold og ikke trak vejret. Efterfølgende kunne en læge konstatere, at den 52-årige havde været død i flere timer.

Den 52-åriges familie er underrettet.

ATV-køretøj

Begrebet "ATV-køretøj" dækker over en type køretøj, der er egnet til offroad kørsel. Køretøjet har typisk fire hjul og kan være forsynet med en mindre ladflade/bagagebærer. Køretøjet styres med et styr, som det kendes fra motorcykler. Et ATV-køretøj ligner altså en "firehjulet motorcykel" (kilde: Færdselsstyrelsen).

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...