80-årig landmand var i gang med at grave: Så gik det galt
Gravearbejde på landejendom endte uheldigt
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:26
NØRAGER: En 80-årig landmand kom torsdag eftermiddag i knibe, da jord væltede ned i et hul, han var ved at grave i.
Uheldet skete på en landejendom ved Grynderupvejen øst for Nørager i Himmerland.
Manden var ved at grave ned til et drænrør, men pludselig væltede jord ned over hans ben, så han sad fast.
Manden kunne ikke selv komme op, og ved 15-tiden ringede hustruen 112, hvorefter Nordjyllands Beredskab rykkede ud.
Beredskabsfolkene fik hurtigt gravet den ældre mand fri, og han blev tilset i en ambulance. Han var ikke kommet noget til, oplyser beredskabet og Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.