Ildebrand

Beboer ville gå ind for at spise - men blev mødt af en mur af røg

Juledekoration menes at være årsag til brand

Pressefotograf Peter Moerk

GRYNDERUP: En mur af røg mødte en beboer på Grynderupvejen i Rebild Kommune, da han søndag eftermiddag ville gå ind i sit hus for at få sig noget frokost.

For mens han havde arbejdet i sit værksted, var der opstået ildebrand i huset, som altså gav en hel del røg. Det fortæller indsatsleder Palle Olesen fra Nordjyllands Beredskab.

- Han blev mødt af en røgmur, da han åbnede døren, og derfor blev vi alarmeret, fortæller Palle Olesen.

Brandårsagen menes at være en juledekoration med levende lys, som var faldet ned og havde antændt gulvet.

- Der blev brændt hul i gulvet, og ilden fik også fat i væggen, fortæller Palle Olesen. Selve slukningen var forholdsvis hurtigt overstået, men der nåede at ske en del røgskade på huset. Beboeren kom dog ikke til skade:

- Han gik ud med det samme, så det var fornuftigt, konstaterer indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden