Bil med tre unge i trafikuheld midt om natten

Brand i bilens motor efter uheldet

Arkivfoto

Arkivfoto

STØVRING:En bil med tre unge personer kørte galt på Møldrupvej syd for Skørping på natten til fredag.

Ingen kom noget alvorligt til, ifølge politiet, men føreren - en 18-årig mand - mistænkes for spritkørsel.

Politiet fik anmeldelse om trafikuheldet omkring kl. 01.30.

Angiveligt mistede føreren kontrollen over bilen, om endte i grøften.

En af personerne i bilen kunne ikke selv komme ud af bilen, så Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt og fik frigjort vedkommende

De tre personer i bilen blev kørt til tjek på skadestuen. Den ene var føreren, som fik taget en blodprøve for at fastslå hans mulige promille, oplyser Nordjyllands Politi.

De to passagerer i bilen var en 20-årig mand og en 17-årig kvinde.

Nordjyllands Beredskab oplyser på Twitter, at de måtte slukke en mindre brand i bilens motor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.