Bil skred ud og rullede rundt

Måske glat føre bag solouheld i Rebild

Mette Siggaard
Arkivfoto: Martin Damgård
Politi 8. november 2017 11:11

REBILD: En 24-årig mand blev muligvis overrasket af rimglatte veje, da han onsdag morgen forulykkede i sin bil på Stentoften i udkanten af Rebild.

Uheldet skete klokken 07.33.

- Via alarmcentralen fik vi en melding om, at en bil var kørt af vejen og efterfølgende rullede rundt. Det kan være det glatte føre, som har overrasket bilisten, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Den 24-årige mand blev efterfølgende kørt bort med ambulance.

- Han blev formentlig blot kørt til tjek på sygehuset, siger vagtchefen.

De seneste morgener har budt på rimglatte veje flere steder i Nordjylland, og generelt er opfordringen at være opmærksom og køre forsigtigt, især på skovstrækninger og lignende, hvor det kan være svært at se, at der er glat.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...