Eleverne slipper ikke: Ny måde at gå i skole på

Lærerne i Rebild Kommune er klar til at undervise – ikke fysisk i klasselokalerne, men via skærmen

I stedet for at gå i skole en klasse, så kan eleverne nu gå i skole virtuelt. Arkivfoto

I stedet for at gå i skole en klasse, så kan eleverne nu gå i skole virtuelt. Arkivfoto

REBILD:De 3.545 børn der går i folkeskole i Rebild Kommune. vågner mandag morgen op til en noget anderledes skoledag. Lærerne har nemlig forberedt materialer og undervisning til eleverne der kan foregå som fjernundervisning. Det fremgår af en pressemeddelelse, som REbild Kommune har udsendt.

Skolerne er ellers lukkede, og eleverne er sendt hjem i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udstukket af regeringen i forbeindelse med forsøget på at hindre smittespredning af coronavirus.

Men nu fortsætter undervisningen og gennemføres i videst mulig omfang, dog - på nye måder

- Vores lærere har så godt som muligt forberedt materialer og undervisning som kan foregå som fjernundervisning, og det betyder, at vi fra mandag morgen kommer til at opleve en ny måde at gå i skole på. Opgaverne er planlagt, sådan at de kan laves hjemme ved spisebordet. Vi er klar til opgaven og vores erfaringer fra brug af digitale læringsmidler og digitale samarbejdsplatforme fra dagligdagen kommer os virkelig til gode i denne periode. Vi kommer til at prøve nye arbejdsmåder af og justere dem undervejs, forklarer direktør med særligt ansvar for Børn og Unge, Vibeke Lei Stoustrup.

Hun understreger, at det ikke er forældrenes ansvar at undervise deres børn, det er lærernes opgave.

- I Rebild Kommune har vi valgt, at alle elever dagligt skal kommunikere med minimum en af klassens lærere. Kommunikationen kan foregå på mange forskellige måder, men vi tror den er vigtig, for eleverne og for deres læring og trivsel i denne periode, slutter Vibeke Lei Stoustrup.

Hvis man som forælder spørgsmål eller brug for hjælp og vejledning til, hvordan man kan støtte sit barn i denne periode, kan man kontakte barnets lærere eller skolens ledelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.