En rigtig god lystfiskerhistorie

Stjålet pengeskab fisket op fra put and take sø

Lasse Damsgaard
Politiet kunne trygt tage pengeskabet med. Foto: Nordjyllands Politi
12. marts 2019 14:53

ARDEN: Der er formentlig fortalt adskillige lystfiskerhistorier ved bredden af put and take-søen Medestedet på Milmosevej 2A mellem Arden og Astrup. Nogle mere sandfærdige end andre.

Nu kan der tilføjes en ekstra - som lyder usandsynlig, men altså er god nok.

Fra søen er der nemlig fisket et stjålet pengeskab op fra bunden. Det indeholdt blandt andet 1,2 kg. krudt, patroner og anden ammunition.

Fundet gjorde, at det lokale politi var i kontakt med bomberydderne, men vurderingen lød, at man risikofrit kunne bringe det med på stationen. Her blev det undersøgt, og man kom frem til, at pengeskabet stammer fra et indbrud i en villa i Aars i 2016.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...