Flere lukkedage, mere inklusion: Sådan kan der findes 12 millioner kroner i budgettet

Et andet greb, byrådspolitikerne kan benytte sig af i jagten på de forjættede 12 millioner kroner, er at sætte lærernes undervisningstid op fra 800 timer på årsplan til 810 timer.

Ifølge analysen vil det frigive to millioner kroner.

Samtidig er det en mulighed at omlægge den såkaldte "klasselærertid" - det vil sige to timer ugentligt, hvor en klasselærer kan varetage andre opgaver for en klasse end at undervise. Inddrager man de timer til undervisning i stedet, vil der realistisk set være en besparelse på 2,5 millioner kroner.

Det betyder dog, at lærerne vil få mindre tid til at forberede undervisning og andre opgaver vedrørende en skoleklasse, hvilket vil forringe deres arbejdsvilkår, skriver forvaltningen.

Et af de områder, der især ser ud til at kræve flere midler de kommende år, er specialområdet. 

I dag er 5,1 procent af eleverne i Rebild Kommune visiteret til specialtilbud. Men det tal kan nedbringes markant, hvis man tør investere, fremgår det af analysen. Her foreslår forvaltningen nemlig, at man i stedet for at bruge flere penge på specialtilbud, investerer dem i at gøre den almene folkeskole i stand til at rumme flere børn med særlige behov.

Målet i dette scenarier er, at der fremover kun er mellem en og tre procent af kommunens skolebørn, der sendes i specialtilbud.

Det kræver dog store investeringer i både faglighed og faciliteter, og at både medarbejdere, elever og forældre accepterer og arbejder for at rumme børnene med særlige behov, skriver forvaltningen i analysen.

Og så er det vigtigt at bemærke, at denne omlægning ikke vil medføre besparelser på området, men derimod give flere udgifter de kommende år, inden det falder og stagnerer på nuværende niveau i 2030.

Knap 1,7 millioner kroner kan Rebild Kommune frigive, hvis puljen "Fremtidens Skole" sløjfes.

Puljen, som blev oprettet i 2012, bliver i dag brugt til at realisere kommunens udviklingsstrategi og politiske fornyelser på skoleområdet. Penge herfra finansierer blandt andet forskellige projekter, herunder eksempelvis Fælleselevråd, naturformidling, skolebestyrelseskursus og kompetenceudvikling.

Det vil dog medføre generelle serviceforringelser og færre udviklingsprojekter i folkeskolen, anfører forvaltningen i analysen.

I dag er der 20 timer om ugen en ekstra pædagogisk personale på hvert spor i indskolingen på alle Rebild Kommunes skoler, så der ofte er to medarbejdere til stede i timerne.

Indsatsen, som også kaldes "indskolingsmodellen" bliver fremhævet som særligt væsentlig for inklusionsindsatsen på folkeskolerne.

Men fjerner man den ekstra pædagogiske medarbejder, vil man kunne hente op mod 10,2 millioner kroner om året, fremgår det af analysen fra Rebild Kommune. Det vil dog betyde, at arbejdet med at forebygge og inkludere børn med særlige behov vil blive gevaldig reduceret. Samtidig risikerer man, at antallet af elever, som har behov for støtte eller specialundervisning, vil stige.

På dagtilbudsområdet er der også flere besparelser at hente, fremgår det af analysen. Blandt andet vil en ekstra lukkedag hvert år - her er 23. december foreslået som ny lukkedag - give en besparelse på 200.000 kroner.

Og for både SFO'er og børnehaver er der op mod 400.000 kroner at hente årligt, hvis åbningstiden reduceres med en time om ugen. 

I analysen fremgår det, at det så vil være op til den enkelte forældrebestyrelse i dagtilbuddene at fastlægge de nye åbningstider. Men det vil, ikke overraskende, medføre serviceforringelser og gøre det sværere for forældre, der pendler langt til og fra arbejde eller har skæve arbejdstider, at få dagene til at hænge sammen.

I dag løser Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) nogle vigtige kerneopgaver i kommunerne via indsatser for både det enkelte barn og for større fællesskaber i både dagtilbud og skole.

Men reducerer man i PPR's opgaver og nedlægger en stilling på området, kan det spare kommunen for 1,23 millioner kroner om året. Det fremgår af analysen.

Det vil dog betyde nedlæggelse af for eksempel læsevejledernetværk, sprognetværk og angstbehandlingstilbuddet Chilled i 7.-10. klasse, afskaffelse af faste sparringer med skoler og dagtilbud, og at skoler og dagtilbud selv skal til at lave fonologisk undervisning til børn med udtalevanskeligheder.

Det vil dog alt sammen være serviceforringelser, og i sidste ende kan det betyde, at en enorm faglig viden går tabt, vurderer forvaltningen.