Kontoret stod i brand

En el-installation er muligvis årsag til en brand i Støvring

Heidi Majgaard B. Pedersen
Arkivfoto.
Ildebrand 22. februar 2018 14:19 - Opdateret 22. februar 2018 14:23

STØVRING: Tidligt torsdag eftermiddag måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud til en villabrand i Støvring by, hvor der var opstået brand i husets kontor. Det oplyser indsatsleder Allan Frisk fra Nordjyllands Beredskab.

Det var en kvindelig beboer i huset, som opdagede branden og alarmerede beredskabet.

- Hun er selvfølgelig rystet, men har det efter omstændighederne godt, fortæller Allan Frisk. Der var ikke gået meget mere end en halv time, da beredskabet gik i gang med efterslukningsarbejdet.

I selve kontorværelset, som brændte, er der kommet slemme røg- og sodskader, og resten af huset har også fået mindre røgskader.

Den nærmere årsag til branden er endnu ukendt, men bliver efterforsket af politiet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...