Midlertidige vejbump kan blive langt bekendtskab - kommunen har smækket kassen i

Midlertidige vejbump har ikke just vakt jubel i Skørping - men bilisterne må finde sig i dem på ubestemt tid

Siden det tidlige forår har der været midlertidige vejbump i plastic sat op ved Skørpings rundkørsel for at passe på cyklisterne. Nu kan de risikere at skulle sidde der noget længere end først beregnet. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Siden det tidlige forår har der været midlertidige vejbump i plastic sat op ved Skørpings rundkørsel for at passe på cyklisterne. Nu kan de risikere at skulle sidde der noget længere end først beregnet. Foto: Lars Pauli

SKØRPING:Byens eneste rundkørsel har længe været til debat - senest har det vakt undren og brok, at der er blevet opsat midlertidige vejbump ved de fleste ind- og udkørsler.

Her mødes bilisterne nu af kraftige plasticbump, som er smalle nok, til at busser kan passere uden problemer, mens biler og lastbiler må sætte farten drastisk ned. 

De midlertidige vejbump er ikke sat op ved indkørslen til hallens parkeringsplads. Årsagen er, at cykelstien allerede er hævet i forhold til vejen på dét sted, og derfor er det ikke nødvendigt med yderligere sikring for at få trafikanterne ned i fart. <i>Foto: Lars Pauli</i>

De midlertidige vejbump er ikke sat op ved indkørslen til hallens parkeringsplads. Årsagen er, at cykelstien allerede er hævet i forhold til vejen på dét sted, og derfor er det ikke nødvendigt med yderligere sikring for at få trafikanterne ned i fart. Foto: Lars Pauli

Men forklaringen er simpel: Den trafikfarlige skolevej, som Skørpings rundkørsel er blevet kategoriseret som, skal permanent trafiksikres. Så langt er politikerne enige. 

Men den beslutning, der blev vedtaget i september sidste år, er der på nuværende tidspunkt ikke gode udsigter til at se realiseret lige med det første.

Det fortæller vejingeniør ved Rebild Kommune, Rasmus Beck.

- De midlertidige vejbump blev sat op tidligt i foråret som en trafiksikring, indtil den permanente løsning, som er en hævet cykelstiring, kunne etableres. Men for nylig har Rebild Kommune indført anlægsstop, så nu ved vi ikke, hvornår det kan gennemføres, siger Rasmus Beck.

De midlertidige vejbump er smalle nok til ikke at genere busser, men tvinger både biler og lastbil gevaldigt ned i fart. <i>Foto: Lars Pauli</i>

De midlertidige vejbump er smalle nok til ikke at genere busser, men tvinger både biler og lastbil gevaldigt ned i fart. Foto: Lars Pauli

Den hævede cykelstiring, som vil koste kommunen cirka 2,1 millioner kroner, skulle have været sat i værk i 2024.

icon

De midlertidige vejbump blev sat op tidligt i foråret som en trafiksikring, indtil den permanente løsning, som er en cykelstiring, kunne etableres.

Rasmus Beck, vejingeniør, Rebild Kommune

Men i slutningen af april smækkede byrådet altså anlægskassen i - pengene var simpelthen fosset ud i årets første kvartal, og det kunne få grelle konsekvenser, hvis der ikke blev sat ind, fortalte borgmester Jesper Greth.

- Hvis vi ikke agerer, kan situationen blive alvorlig. Så risikerer vi at tømme kassen, sagde han 30. april til Nordjyske.

Præcis hvilke anlægsprojekter, der så må vente, vides først efter Økonomiudvalgets møde senere på måneden. Her vil der også blive taget stilling til trafiksikringen af Skørpings rundkørsel - og dermed hvor længe plasticvejbumpene skal blive siddende.

Ifølge vejingeniør Rasmus Beck haster det dog ikke med at få de midlertidige stødpuder pillet af asfalten igen.

- De kan sagtens sidde i 10 år uden at blive slidt ned, siger han.

Rundkørslen i Skørping er tæt befærdet i myldretiden, når der skal afleveres børn ved børnehaver og skole, og mange skal igennem for at komme på arbejde. Derfor er der sat midlertidige vejbump op. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Rundkørslen i Skørping er tæt befærdet i myldretiden, når der skal afleveres børn ved børnehaver og skole, og mange skal igennem for at komme på arbejde. Derfor er der sat midlertidige vejbump op. Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.