Møde om penge til sundhed aflyst

For få tilmeldte til møde om hvordan et lokalområde kan søge 65.000 i støtte

Ole Jensen
Det aflyste informationsmøde tirsdag aften skulle være foregået på Mastruplund Sundhedscenter i Støvring. Arkivfoto
10. januar 2018 13:14

STØVRING: Et planlagt informationsmøde i salen på Mastruplund Sundhedscenter tirsdag aften blev aflyst grundet for få tilmeldte repræsentanter for 14 mindre lokalområder, der var inviteret til at høre mere om Rebild Kommunes borgerbudget Sundhed for pengene.

Baggrunden for borgerbudgettet er en pose penge, helt præcist 65.000 kr., som byrådet hvert år giver til tre udvalgte lokalområder for at give folkesundheden et lokalt løft.

Borgerne i de udvalgte lokalområder kan frit råde over de tildelte puljemidler, eneste betingelse er at fremme folkesundheden i lokalområdet ved en demokratisk beslutningsproces.

Alle disse krav skulle borgmester Leon Sebbelin (RV) og Lene Aalestrup (K) som nyvalgt formand for sundhedsudvalget efter planen have fortalt nærmere om på det aflyste informationsmøde.

Måske viden nok fra tidligere

Som formand for sundhedsudvalget tror Lene Aalestrup, at de få tilmeldinger skyldes at mange af de 14 lokalområder har deltaget i tidligere års informationsmøder om hvordan de kan komme i betragtning til de 65.000 kr. i støtte.

- Som konsekvens af aflysningen vil der nu fra sundhedscentrets side blive ringet op til alle de tilmeldte, der så på den måde kan få svar på de spørgsmål, de måtte have omkring projektet Sundhed for pengene og hvordan de griber en ansøgning an, påpeger hun.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...