Økonomiudvalg skal måske afløse byråd en tid

Forslag fra borgmester kræver flertal i byrådsgruppe før det kan blive alternativ til byrådsmøde i en stor hal eller via Skype netforbindelse

På nuværende tidspunkt er der ikke truffet en endelig beslutning om at økonomiudvalget midlertidigt skal overtage byrådets beslutningsgrundlag og hvis det bliver tilfældet torsdag aften, om hvor vidt det planlagte Skype møde skal foregå på rådhuset i Støvring med de syv udvalgsmedlemmer placeret forskellige steder rundt i bygningen. Arkivfoto: Grete Dahl

På nuværende tidspunkt er der ikke truffet en endelig beslutning om at økonomiudvalget midlertidigt skal overtage byrådets beslutningsgrundlag og hvis det bliver tilfældet torsdag aften, om hvor vidt det planlagte Skype møde skal foregå på rådhuset i Støvring med de syv udvalgsmedlemmer placeret forskellige steder rundt i bygningen. Arkivfoto: Grete Dahl

REBILD:Mandag morgen modtog Rebild Kommune som varslet i sidste uge en ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet omkring hvordan kommunen kan afvikle sit planlagte byrådsmøde torsdag 26. marts.

- Vi modtog bekendtgørelsen præcist klokken 7.58, hvor der forelå tre forskellige valgmuligheder for afviklingen af byrådsmødet. Det kunne enten af sikkerhedsmæssige grunde foregå i en stor hal, som et Skype møde eller som den tredje mulighed at Rebild Kommune vælger at økonomiudvalget midlertidigt overtager byrådets arbejde. Denne mulighed udløber ifølge ministeriets nye bekendtgørelse dog 1. juli, forklarer borgmester Leon Sebbelin.

Nu afstemning om forslag tre

Frem for at holde byrådsmødet torsdag aften i en stor hal for at skabe den nødvendige sikkerhedsmæssige afstand mellem deltagerne foretrækker Leon Sebbelin, at økonomiudvalget overtager byrådets beslutningsgrundlag.

- Mit valg skal også ses i lyset af Rebild Kommunes hidtidige dårlige erfaringer med at arrangere Skype møder med mange deltagere. Social- og Indenrigministeriet lægger også op for muligheden for at en kommune midlertidigt kan lade et økonomiudvalg overtage de stående udvalgs arbejde. Men mit forslag til de øvrige medlemmer af byrådet går alene på at økonomiudvalgets syv medlemmer overtager byrådets beslutningsgrundlag midlertidigt, pointerer han.

Dette forslag kræver dog et flertal i byrådet, hvor medlemmerne har en frist frem til tirsdag klokken 16 til at markere deres holdning skriftligt .

Allerede i løbet af mandag er de enkelte gruppeformænd og de to løsgængere i byrådet blevet mundligt orienteret af Leon Sebbelin om løsningsforslaget.

Ved et flertal kommer det rent praktisk også til at foregå som et Skype møde med de syv udvalgsmedlemmer placeret fysisk forskellige steder for at på den måde at opnå den største sundhedsmæssige sikkerhed, som ministeriet i forvejen lægger op til i disse aktuelle corona tider.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.