Politik

Personlige årsager: Leon Sebbelin siger pludselig farvel

Træder ud af byrådet i Rebild

Leon Sebbelin.
Leon Sebbelin. Arkivfoto

Opdateret kl. 20:15

REBILD: Personlige årsager.

Det er baggrunden for, at den tidligere borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, nu trækker sig fra byrådet.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som er sendt til TV2 Nord.

Leon Sebbelin, der er formand for den radikale gruppe i byrådet, trækker sig med udgangen af juli.

- Da min familiemæssige situation har ændret sig væsentligt med nyt ansvar til følge, er det blevet tydeligt for mig, at dette ikke kan forenes med mit politiske arbejde, som kræver ualmindeligt meget i fritiden også, siger Leon Sebbelin i pressemeddelelsen.

Leon Sebbelin var borgmester i kommunen i to perioder fra 2014-2021, ligesom han har været medlem af byrådet de seneste i 21 et halvt år.

Leon Sebbelin er formand for teknik- og miljøudvalget samt Rebild forsyning.

Fordeling af posterne forventes at ske på et ekstraordinært byrådsmøde 10. august.

Michael Portefèe P. Lex, som har siddet i byrådet i fire år, og er formand for Himmerlandskredsen, træder ind i byrådet i stedet for Leon Sebbelin. 

Det bliver Pia Elberg, som overtager gruppeformandsposten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden