Brandvæsen

Røg spredt i hele huset: - Han kan ikke sove her i nat

Skaderne fra en brand gør, at beboer skal genhuses for natten

Arkivfoto: Bo Lehm
Arkivfoto: Bo Lehm © Henrik Louis Simonsen

HOBRO: Mandag aften gik et fyrrum med et naturgasfyr på Engsvang nær Hobro i brand. Røgen har spredt sig til store dele huset.

- Ilden er gået i tagkonstruktionen. Dele af bygningen er ødelagt af branden, og så er der sod- og røgskader i store dele af huset, siger Allan Frisk, indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab.

Der er tilkaldt skadeservice til at se på de nærmere omstændigheder.

Nordjyllands Beredskab er i gang med at efterslukke branden samt se på genhusning af beboeren.

- Han kan ikke bo her i nat hvertfald, siger indsatslederen.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden