Se de flotte fotos: Kildetårnet er prikken over i’et i udviklingen af kalkminer
Rebildcentret har indviet den sidste brik i formidlingen af Kalk, Kilder, Kunst og Kold Krig
REBILD: Der blev arbejdet til det allersidste før fredagens indvielse af Kildetårnet, fuldendelsen af ejer Niels Moes vision for Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer.
- En halv time før I kom, blev dette rækværk sat op, betroede han de mange gæster på trappen ved indgangen og fortalte om, hvordan det hele er gået ud på at fremme den vigtige naturformidling og kulturformidling.
En anden af de sidste, men vigtige brikker, der er kommet på plads, er indramningen af den helt nye kilde, som meget passende lod sig åbenbare, da der blev gravet ud til kildecentret for tre år siden.
- Med god ret har I sat fokus på kilderne her, det handler jo blandt andet om vores overlevelse og rent vand, sagde Orla Hav (S), formand for Folketingets kulturudvalg, blandt andet.
Rebilds borgmester Leon Sebbelin (RV) takkede Niels Moes for hans utrættelighed gennem mere end 10 år:
- Det er en gave for en kommune at have en privat iværksætter, der lægger så mange kræfter i at skabe et trækplaster som dette. Det er allerede et fyrtårn - og et rigtigt tårn.
Skovrider Bendt Egede Andersen, Naturstyrelsen Himmerland, var glad for samarbejdet om at skabe et stort sammenhængende område med gode oplevelser for folk:
- På den måde trækker vi på samme hammel. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det her kronen på værket, for du er jo ung endnu. Der kommer sikkert mere fra dig, mente skovrideren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.