Seks biler i to uheld på motorvej

To uheld på motorvej E45 gav udfordringer for morgentrafikken

Uheld på motorvej 14. januar 2019 10:15

HAVERSLEV: Morgentrafikken var endnu engang udfordret, da flere biler mandag morgen stødte sammen på motorvej E45 i nordgående retning ved rasteplads Himmerland.

Omkring klokken 07.20 stødte tre biler sammen, og da politiet nåede frem til uheldsstedet var yderligere tre biler stødt sammen længere bagved det første uheld, fortæller vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Ingen personer kom til skade ved uheldene, men politiet var nødt til at spærre venstre vognbane, og det gav en del kø, fortæller vagtchefen.

Først omkring klokken 09 blev der igen åbnet for begge spor.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...