Terndrup fejrede 25 år med fjernvarme

Terndrup Fjernvarme fejrede jubilæum med åbent hus

Line Lykkegaard Skou og Martin Damgård (foto)
Erik Christensen (til venstre) og Niels Knudsen kunne søndag fejre 25 års jubilæum på Terndrup Fjernvarmeværk som henholdsvis næstformand og tidligere varmemester. Foto: Martin Damgård
Terndrup 4. februar 2018 17:52 - Opdateret 4. februar 2018 18:00

TERNDRUP: Søndag kunne Terndrup Fjernvarme fejre 25 år.

- Vi skulle egentlig have holdt jubilæet i oktober, men der havde vi pludselig for travlt, fordi det våde år gav problemer med at skaffe halm nok.

- Nu var vi endelig klar til at blive fejret, og så passede det også lige med, at det jo er varmens dag i dag, fortalte Jørgen Dodensig, formand for værket, der fyrer med halm og leverede sin første varme til Terndrups borgere 1. oktober 1992.

I dag er lige knap 600 husstande i byen tilknyttet værket.

Omkring 150 benyttede lejligheden til at kigge forbi og få en rundvisning på værket, der også havde arrangeret skattejagt for de yngste gæster, der fik til opgave at finde "Regnar Regnorm" og "Mulle Muldvarp."

- Der er faktisk mange, der ikke ved, hvor deres varme kommer fra, og hvor meget det kræver, at lave halm om til varme, bemærker Jørgen Dodensig.

Også 69-årige Niels Knudsen, varmemester gennem 21 år, og 71-årige Erik Christensen, næstformand i bestyrelsen kunne søndag fejre 25 års jubilæum.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...