Tiltalt for dødsvold: Kvinde udsat for flere timers brutal vold af sin mand

En 63-årig mand er tiltalt for dødsvold mod sin hustru i Blenstrup

 <i>Pressefotograf Michael Bygballe</i>

Pressefotograf Michael Bygballe

BLENSTRUP:En 56-årig kvinde døde sidste år efter at være blevet udsat for brutal vold igennem flere timer af sin mand i deres hjem i Blenstrup.

Det fremgår af anklageskriftet mod den nu 63-årig mand, der fredag sidder på anklagebænken i Retten i Aalborg, tiltalt for vold med døden til følge.

Kvinden blev fundet død om morgenen 2. juni sidste år. Ifølge anklageskriftet var den dødbringende vold startet dagen før omkring klokken 13, og stod på i de efterfølgende 18 timer, inden kvinden blev fundet død.

Den 63-årig mand blev anholdt på stedet og efterfølgende varetægtsfængslet - dengang sigtet for drab på sin hustru.

Men anklagemyndigheden har altså senere vurderet, at der ikke var tale om drab, men om grov vold med døden til følge.

Strafferammen for dødsvold er op til 10 års fængsel.

Retssagen starter fredag og kører som en nævningesag over seks dage i august.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.