Udsatte lille steddatter for adskillige overgreb
41-årig mand dømt for flere overgreb mod sin dengang seks-årig steddatter

Foto: Torben Hansen
HIMMERLAND:En 41-årig mand er blevet idømt seks måneders fængsel for adskillige gange at have udsat sin steddatter for seksuelle overgreb.
Steddatteren var blot seks år gammel, da overgrebene begyndte.
Manden er dømt for at have krænket steddatteren ved andet seksuelt forhold end samleje fra sommeren 2012 til sommeren 2013 på deres bopæl i Himmerland.
Overgrebene kom først frem i lyset flere år senere, da forholdene blev anmeldt i efteråret 2018, fortæller anklager Louise Watson.
I retten nægtede den 41-årige sig dog skyldig og hævdede, at overgrebene aldrig havde fundet sted, oplyser Louise Watson.
Retten i Aalborg lagde dog vægt på pigens forklaring, og tilsidesatte manden forklaring.
Dommen på seks måneders fængsel er lavere, end den nuværende praksis, men det skyldes, at overgrebene fandt sted før 2016, hvor der kom en strafskærpelse, forklarer Louise Watson.
Den 41-årige modtog dommen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.