Ulv fotograferet af familie i Haverslev

På en mark nær Kragelundsvej og Strandvejen i Haverslev fik en familie øje på et ulvelignende dyr. Der er stor sandsynlighed for, at det er en ulv, mener Ulvetracking Danmark

Mette Siggaard og Claus Kræmmergaard
Ulv ved Haverslev. Privatfoto: Thomas Nanfeld Svendsen
Haverslev 12. november 2017 16:35 - Opdateret 12. november 2017 16:45

HAVERSLEV: Efter ulvens indtog i Danmark mener mange, at de har set et eksemplar af ulveracen. Søndag blev der slået billeder op i en gruppe for Haverslev By og omegn på Facebook med tre billeder af, hvad der ligner en fuldvoksen ulv.

Billederne er taget ved en mark mellem Strandvejen og Kragelundsvej i Haverslev, og ifølge Kim Møller fra Ulvetracking Danmark, som indsamler spor og informationer om ulve i Danmark, kan der meget vel være tale om en ulv i Haverslev.

- Nå man kigger på billederne, kunne det godt være en ulv. Dyret er gråt, det har lange ben, slank krop og lidt runde ører. Mange ting indikerer, at det godt kunne være ulv, siger Kim Møller.

Han vurderer, at det er 70-80 procent sikkert, at dyret på billederne er en ulv.

- Den mangler lige en sort plet på halen, som vi ikke kan se på billederne, siger han.

Kim Møller vurderer, at det er ganske sandsynligt, at ulven findes flere steder i Nordjylland.

- Der har været meget fokus på Vestjylland, men ulven kan sagtens leve i Nordjylland. Der er observeret ulv i Tranum med løbende mellemrum siden 2014. Området nord for Limfjorden og ud til Vesterhavet er oplagt med øde og store naturområder. Der er masser af gemmesteder for en ulv, siger Kim Møller.

Han mener også, at området omkring Rold Skov er et sandsynligt opholdssted for en ulv.

- Der er gode betingelser og masser af vildt, siger Kim Møller.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...