Ildebrand

Villa i flammer: Alt indvendigt er udbrændt

En villa i Blenstrup udbrændte totalt

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 19:53

BLENSTRUP: En villa i Blenstrup i Himmerland udbrændte søndag aften. Husets beboere var ikke hjemme, da branden startede.

Branden blev opdaget af en nabo kort før klokken 18, og da brandbilerne fra Nordjyllands Beredskab nåede frem på adressen, blev de mødt af et overtændt hus.

Det fortæller indsatsleder Casper Weisberg.

- Der har været ild i alle rummene og i taget. Væggen står der, og det meste af taget er indtakt, men indvendigt et huset udbrændt, siger indsatslederen.

Omkring klokken 19 havde brandfolkene styr på ilden, men der kommer til at gå nogle timer, inden de sidste gløder er slukket.

Årsagen til branden er ukendt, da det endnu ikke har været muligt at komme ind i udbrændte hus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden