Udland

Red Barnet: 40 migranter er druknet i Middelhavet

Der hersker usikkerhed om antallet af migranter på forlist gummibåd. Ulykken skal være sket søndag.

Omkring 40 migranter meldes druknet i Middelhavet, hvor en gummibåd på vej mod Italiens kyst er forlist, oplyser Red Barnet.

Båden forliste nær Sicilien, oplyser en talskvinde fra børneorganisationen, som også fortæller, at ulykken skal være sket søndag.

Der er fortsat udsikkerhed om antallet af migranter på båden og antallet af druknede.

- De siger, at der var 137 personer om bord på en oppustelig båd, som punkterede eller eksploderede - det står ikke helt klart - og at nogle af dem faldt over bord, siger Giovanna di Benedetto fra Red Barnet til det franske nyhedsbureau AFP.

Nyhedsbureauet Reuters opgiver antallet af overlevende til 194, og at de stammer fra Ghana, Mali, Gambia, Senegal og Elfenbenskysten.

AFP skriver, at der var to både, og at det samlede antal overlevende var tæt på 200.

Talskvinden siger, at nogle overlevende fortæller, at "mange døde", mens andre siger, at der var "omkring 40."

Red Barnet har før været først ude med meldinger om skibsforlis i Middelhavet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk