Historie

Red danske værdier

”Vi har da gjort noget godt her. Det er da en skam, vi ikke har vores Dannebrog med". Det var en bemærkning fra en af gruppen på 20 danskere, der var på besøg forleden i Serampure i Indien.

Selvom Serampure ligner en god, gammel indisk by med masser af mennesker, overfyldte basarer, biler, busser og meget forfaldne bygninger, kan man ikke se bort, at danskerne har været der. En fornemmelse, som giver en lille klump i halsen for enhver dansker. Det var en historisk kulturel perle i dansk historie og dansk væremåde, som fortæller meget om dansk millimeter demokrati, jantelov, grådighed, medgørlighed og hjælpsomhed. Danskerne var med til at skabe historie i Indien. Grådighed - der var krig mellem stormagterne i Indien, franske og engelske, det udnyttede danskerne ved at give dem lov til at lade deres skibe sejle under dansk flag mod betaling. Det har resulteret i, at man ikke har haft venner i nøden og måtte kapitulere til Englænderne, da de vandt krigen. Jantelov og millimeterdemokrati var i fuldt vigør med konflikter mellem guvernørerne af Serampure og af Tanquebar, en anden dansk besiddelse i Indien, om penge, om bagtalelse og sladder mod hinanden. Medgørlighed og hjælpsomhed og menneskeligt samvær kender vi godt. Det var danskerne, der indførte social lovgivning som at forbyde enkebrænding, indføre reguleret indkomstskat, ægteskabscertifikat og uddannelses mulighed for alle, desuden førte man en asylpolitik, hvor man allerede dengang gav asyl til dem, der var afvist af andre europæiske magter i Indien. Hyggen skabte man ved at have en ren by, med en promenade langs Ganges, hvor mand og kone gik aftentur, langs pragtfulde bygninger. Kriminaliteten var meget lav i forhold til andre byer. Mange englændere, franskmænd og andre europæere bosatte sig i Serampure, fordi den var så ”neat & clean”. Man opstartede håndværksvirksomheder med produktion af tovværk til skibsfarten, silke- og bomuldsstoffer, der var blomstrende eksportvarer. Da jeg besøgte stedet første gang, var der et laksegl fra den Danske Kong Frederik d. 6, som bemyndiger Serampure Universitet på lige fod med andre danske universiteter som København og Kiel, nu er det væk. Den Danske Kirke, bygget i 1885, er faldefærdig, når det regner, drypper vandet ned på alle kirkegængerne, så man har opgivet at holde gudstjeneste der. Ingen gider gøre noget ved det. Om fire-fem år er der intet tilbage, det samme gælder den danske kirkegård med alle de danske navn. Indere i almindelighed har ikke respekt og tradition for bevarelse af historie og historiske værdier. Nu om dage tager regeringen fat og har oprettet ”arkæologiske” afdelinger, men det vil nok vare 100 år, før nogen vågner op og tænker på disse danske bygninger og værdier med mindre den danske regering gør noget ved det. En gammel præst passer kirken. Efter hans vurdering vil det koste ca. 350.000 for kirken og 50.000 for renovering af gravstederne. Der skal også være et vist beløbet til vedligeholdelser. Lige over for kirken er der en plads med mur omkring, hvor alle de danske kanoner er udstillet på en meget smagløs måde. En skamplet. Der kræves også arbejde her. Her er der nogle kendsgerninger om, hvad danskhed kan uden at pådutte, kan bidrage og skabe samvær. Man har skabte en by med rammer, alle kan leve i, et meget eftertragtet sted for alle. For mange europæere, som var i Indien dengang, var det en feriedrøm at være i danske Serampure. Det er meget påkrævet nu, at man opretter en forening for renovering og vedligeholdelse af danske værdier i Serampure i Indien fra 1775 til 1845 på privat basis, indtil den danske regering vågner. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. E-mail: dhamugaru@gmail.com.