Redaktionen holder flyttedag

} I morgen er det flyttedag for NORDJYSKEs redaktion i Hadsund, der flytter fra Storegade 40 til Jens-Erik Bechvej 1. Det giver jo nogle praktiske vanskeligheder i løbet af dagen - eksempelvis med at ringe til og eller træffe os. Mens telefoner og edb lægges om, arbejder vi fra redaktionen i Hobro - telefon 98527000 - men vi forventer at være på plads i de nye lokaler fra tirsdag morgen. Billigst at bo på Skovgården } Det kommunale socialudvalg har fået gennemgået det endelige regnskab for ombygningen af plejehjemmet Skovgården, og kan konstatere, at beboerne i det der nu er ældreboliger, skal betale 625 kroner om året pr. kvadratmeter i husleje. Det menes at være noget lavere end for plejehjemmet i Als og for Bernadottegården, der begge for tiden er under ombygning, og hvor huslejen forventes at blive imellem 700 og 800 hundrede kroner om året pr. kvadratmeter. Bedre pærer } Det bliver nødvendigt at indkøbe pærer af en bedre kvalitet, end man hidtil har gjort til i Det kreative hus, Skoven. En nærliggende transformatorstation gør nemlig, at de billige pærer let går i stykker, lyder den konklusion, det kommunale socialudvalg er blevet bibragt, efter at man har søgt en forklaring på, hvorfor der så ofte skulle skiftes pærer i lokalerne. ALS Båden er rigget til } Spejderne i Als har rigget ”fastelavnsbåden” til, sådan at de næste søndag traditionen tro kan rasle til fastelavn i Als og omegn. De håber at blive lige så godt modtaget, som de plejer, for i år samler de ind til at kunne deltage i den store landslejr ” Blå Sommer” sammen med spejdere fra hele verden. Spejderne er genkendelig, når de er med Fastelavnsbåden, ved at de alle bærere deres spejdertørklæde.