Redaktør ny formand i Red Barnet

KØBENHAVN:Politikens kulturredaktør, Anita Bay Bundegaard, er blevet valgt til ny formand for Red Barnet. En af hendes hovedopgaver bliver at forbinde det internationale arbejde i Red Barnet med det lokale ved at fungere som bindeled til medlemmer og frivillige. Anita Bay Bundegaard har tidligere været rådgiver for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og minister for udviklingsbistand for de Radikale. Hun afløser pædagog Hans Poulsen, der har været formand for Red Barnet i 11 år. Red Barnet i Danmark blev oprettet i 1945 og tæller i dag cirka 11.000 medlemmer./ritzau/