Redaktør tvivler på at skattepapirer ændrer noget for Trump

Ifølge redaktør vil få vælgere i USA ændre syn på Donald Trump på grund historier om skattebetalinger.

De fleste vælgere i USA har allerede besluttet sig for, om de stoler mest på New York Times eller Donald Trump. Derfor vil en historie i avisen om Donald Trumps skattepapirer næppe ændre meget i den kommende valgkamp, mener chefredaktør på netmediet Kongressen Anders Agner Pedersen.

De fleste vælgere i USA har allerede besluttet sig for, om de stoler mest på New York Times eller Donald Trump. Derfor vil en historie i avisen om Donald Trumps skattepapirer næppe ændre meget i den kommende valgkamp, mener chefredaktør på netmediet Kongressen Anders Agner Pedersen.

KØBENHAVN:Nye oplysninger om præsident Donald Trumps skatteindbetalinger kommer næppe til at ændre noget for vælgerne i USA, lyder vurderingen fra chefredaktøren på netmediet Kongressen, Anders Agner Pedersen.

Avisen The New York Times skriver, at Trump siden 2016 har betalt 750 dollar (4800 kroner) i indkomstskat om året, og at han inden da ikke betalte indkomstskat i 10 ud af 15 år.

Ifølge avisen skyldes det blandt andet, at han som forretningsmand ofte tabte flere penge, end han tjente.

Præsidenten selv har afvist historien som "fake news" (falske nyheder, red.), og Anders Agner Pedersen vil blive overrasket, hvis den får mange amerikanske vælgere til at ændre opfattelse af Trump inden præsidentvalget 3. november.

- Der er i hvert fald meget, der tyder på, at vælgerne, som stemte på Trump sidste gang, også vil gøre det igen. De tog allerede stilling sidste gang, for da fyldte det også meget, at han ikke ville fremlægge sine skattepapirer. Men de valgte ham alligevel, siger han.

- Historien i New York Times vil blive modtaget med stor forargelse blandt de demokratiske vælgere, som læser New York Times. Men den republikanske vælgergruppe, dem der stemmer på Trump, kommer ikke til at læse den her historie, for de tror ikke på New York Times.

Anders Agner Pedersen peger på, at historien i The New York Times er trykt, samtidig med at der er et politisk slagsmål i gang om en plads i USA's højesteret efter dommer Ruth Bader Ginsburgs død.

Lørdag indstillede Donald Trump den 48-årige Amy Coney Barrett til at tage over efter Ginsburg.

- For Trumps vælgere betyder den nominering af en ny højesteretsdommer langt mere end den her historie, siger Anders Agner Pedersen.

Han peger på, at der en parallel til seneste præsidentvalg i 2016. Her var der også en tom plads i højesteret, da det republikanske flertal i Senatet nægtede at tage stilling til den siddende demokratiske præsidents nominerede.

Derfor skulle potentielle Trump-vælgere ifølge redaktøren allerede i 2016 opveje eventuelle kvaler ved historier om Donald Trumps tid som forretningsmand mod ønsket om konservative dommere i den magtfulde højesteret.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.