Reddede sig ud af brændende bil

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

GJØL:En kvindelig bilist nåede akkurat ud i tide, da der i aftes udbrød en voldsom brand i hendes VW-personbil på Gjølvej nær Gjøl. Ifølge Nordjyllands Politi bemærkede den kvindelig bilist pludselig, at det blev meget varmt ved fødderne - og at der kom flammer fra bilens bund. Hun nåede at stoppe bilen og stige ud, og kort efter stod hele bilen i flammer. Kvinden fik ringet 112, hvorefter brandfolk fra Beredskab Jammerbugt rykkede ud. På grund af de glatte føre og den lange køretur tog det noget tid, inden brandbilerne nåede frem. På det tidspunkt var der ikke meget bil tilbage at redde, men dog stadig flammer at slukke.