Redekassen skal op nu

Frost kulde og sne og næsten ingen frø andet end i vindueskarmen. Jo, det er vinter, også for småfugle der puster fjerdragten op for at holde varmen. Men får fuglene noget frø og noget fedt, bliver de glade, og kvitterer senere for din gavmildhed ved at bygge rede i din have. Det giver både fuglesang og myreflittige bladlusjægere. Småfugle er guld værd, når der skal gøres kål på havens skadedyr. Frøfirmaet Dæhnfeldt har lavet en fremragende gratis lille bog om fugle i haven. Bogen fortæller alt, hvad der er værd at vide om fuglelivet. Den fortæller om de enkelte fugles foretrukne føde, og beskriver ret detaljeret fuglenes levevis. Dertil en række flotte farvebilleder af otte af de mest almindelige småfugle i haven. Hvis du vil holde på fuglene, er det en god ide allerede nu at lave en redekassen. Også her kommer den lille bog med nyttige tips, og har du ikke lyst til selv at gå i gang med hammer og sav, ja, så kan du selvfølge købe en af firmaets mange forskellige fuglekasser. Dæhnfeldt lille bog er selvfølgelig samtidig en produktoversigt over firmaets produkter, men det gør ikke bogen til en decideret reklamesag. Den er ganske nyttig, også selv om man vil gøre det selv. Bogen kan hentes i havecentre og frøforretninger.