Rederi i frivilligt eksil

Svenske Tärntank AB er blevet dansk og har indflaget både skibe og familie til Skagen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ægteparret og arbejdskollegaerne Annika og Olle Kristensson i rederikontoret på Vestre Strandvej.

I en perfekt verden ville Olle Kristensson efter eget udsagn stadig have boet og passet sit job i hjemlandet Sverige som medejer og administrerende direktør i familierederiet Tärntank på Donsö nord for Gøteborg. Men verden er ikke perfekt, så derfor er rederiet med en flåde på ni produkttankskibe flyttet til Danmark. Nærmere bestemt til Skagen, og Olle Kristensen, hans hustru Annika, der samtidig er bogholderichef i rederiet, og parrets tre små døtre på 6, 5 og halvandet år er blevet skagboer på ubestemt tid. Finansdirektøren Dick Höglund er også fulgt med, dog endnu uden familie. Siden Tärntanks moderselskab flyttede til Skagen i juni sidste år, er de fem af rederiets skibe, der var under svensk flag, et efter et blevet overflyttet til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Rederiets øvrige fire skibe sejler fortsat under norsk flag. 52 år som familierederi - Vi var et 100 procent svensk rederi, med også et norsk søsterselskab. Rederiet blev startet af min far, Sven-Olof Kristensson i 1958, og er i dag fortsat ejet og drevet af familien, fortæller Olle Kristensson, hvis kompagnon, der også er hans svoger, står i spidsen for det datterselskab med i øjeblikket 15 ansatte, der er blevet tilbage på Donsö i Sverige, og hvori al den tekniske drift af skibene ligger. - Shipping er en lille branche i Sverige. Skibsfarten ses mest som en tjeneste for den storindustri, som Sverige i øvrigt har indenfor områder som eksempelvis biler, elektricitet og minedrift. I Danmark betragtes skibsfarten som en industri i sig selv, påpeger Olle Kristensson om baggrunden for rederiets udflagning. - Vi er kommet frivilligt på grund af forskellen i erhvervsvilkårene. Den svenske regelbundethed vejet op mod det mere positive danske syn på shipping, fortæller Olle Kristensson. To væsentlige forskelle - De to helt store forskelle er, at Danmark har en tonnageskat, hvorimod rederier i Sverige skal betale almindelig virksomhedsskat, og at Danmark har et internationalt skibsregister, hvor så at sige hele besætningen bortset fra kaptajnen kan være udenlandsk indhyrede. Sverige har et nationalt register, hvor højst 50 procent af besætningen må være udlændinge. Det giver en omkostningsforskel på 20 procent, og med krisens komme en konkurrencefaktor, vi ikke bare kan se bort fra, hvis vores virksomhed skal overleve, påpeger Olle Kristensson. Tonnageskat en fordel over tid - Jamen vil I da ikke betale skat, er det spørgsmål, vi har hørt derhjemme igen, igen, da vi flyttede. Jo, det vil vi godt, men hvis virksomheden ingen penge tjener, fordi den ikke kan konkurrere på svenske vilkår, går den jo konkurs. men vores erhverv er så lille, at det er svært at opnå nogen forståelse hos politikerne for vores vilkår. Så vi har foretrukket den danske tonnageskat, selv om den på den korte bane er dyrere for os, men absolut bliver billigere over tid. Olle Kristensson understreger samtidig, at rederiet som de fleste andre har haft gode år på 2000-tallet, men at der med krisens komme skal arbejdes ikke så lidt hårdere for føden. Netop forhandlinger om langtidskontrakter på rederiets skibe er en væsentlig del af Olle Kristenssons dagligdag på kontoret på Vestre Strandvej, hvor Tärntank har lejet sig ind på en del af førstesalen i den gamle havnemesterbolig. Kunderne er primært de store olieselskaber i Skandinavien og internationalt, og hvor rederiet bl.a. har været så heldig sidste år at få to skibe på toårs kontrakter på Vestafrika. I samarbejde med svenske Broström, der ejes af Maersk Tankers, har rederiet også indtil for nylig haft fire skibe på kontrakter. I modsætning til andre rederier har Tärntank ikke været tvunget til at lægge skibe op endnu på grund af manglende charteropgaver. Frygter for langvarig krise - Vi købte vores sidste skib i 2007 og har endnu ikke overtonnage i et omfang, der gør oplægning nødvendig, men det kan komme, for selv om der igen er begyndt at poppe små positive signaler op, så frygter jeg alligevel, at krisen bliver langvarig i betragtning af alle de skibe, der i de gode år blev bestilt til bygning, vurderer Olle Kristensson. - Så vi er nødt til at gøre alt, hvad der står i vores magt for at drive virksomheden så omkostningseffektivt som muligt, tilføjer han. Samtidig med disse anstrengelser kan familien Kristensson glæde sig over, hvad de selv kalder en fantastisk modtagelse i Skagen både forretningsmæssigt og privat. - Kommune, næringsliv, skipperskole, hvor alle vores kaptajner og styrmænd har været på kursus for at blive sat ind i dansk søfartslov, børnehaven på Kløvermarken, dagplejen, ja alle har været fantastisk hjælpsomme og venlige, understreger Olle Kristensson, der sammen med fru Anika kan glæde sig over, at børnene er ved at være faldet så godt til, at de nu får legeaftaler og taler dansk og ikke svensk med legekammeraterne. - At det blev Skagen, vi flyttede til, skyldes, at vi siden 2002 har tilbragt alle vores ferier i et hus, vi havde her. Vi kendte derfor Skagen vældig godt, og for os er det jo samtidig en stor by i forhold til de 1400 indbyggere på Donsö, fortæller Olle Kristensson. Feriehuset er solgt til fordel for køb af to nye boliger til familien Kristensen og finansdirektøren, og nu går semesterturene så den modsatte vej til nytår, påske og høst. Endnu et rederi på vej Den lille ø Donsö huser hele 12 rederier, og endnu et af dem, Northern Offshore Services AB, er på vej til at flytte til Skagen og omflage deres crew- og supplyskibe til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Ejerne af dette rederi bærer også navnet Kristensson og er grandfætre til Olle Kristensson.