Redknapp ny QPR-manager

Storfavoritten afløser den fyrede Mark Hughes

Djibil Cisse og de øvrige QPR-spillere får Harry Redknapp som ny boss. Foto: Scanpix

Djibil Cisse og de øvrige QPR-spillere får Harry Redknapp som ny boss. Foto: Scanpix

LONDON:Han var storfavorit til at få jobbet, og han har hele vejen igennem udtrykt sig positivt om at komme til klubben.

Derfor var det ikke just nogen bombe, da Premier League-klubben Queens Park Rangers lørdag på sin hjemmeside kunne fortælle, at Harry Redknapp bliver ny manager for de stribede.
Den 65-årige Redknapp har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2015. Han nøjes dog med at kigge på, når klubben lørdag eftermiddag møder Manchester United på udebane.

Stor opgave

Det er en stor opgave, han har påtaget sig, for London-klubben ligger sidste i tabellen med blot fire point, og det er endnu ikke lykkedes at hente en sejr i 12 forsøg.

Men det afskrækker ikke den tidligere Tottenham-manager:
- Der er ingen tvivl om, at truppen indeholder masser af talent, men af en eller anden årsag er det ikke gået så godt, som folk regnede med i begyndelsen af sæsonen.
Harry Redknapp afløser Mark Hughes, der på grund af de svigtende resultater blev fyret fredag.
Den erfarne manager har tidligere stået i spidsen for klubber som Portsmouth og West Ham./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.