Mariagerfjord

Kraftig bølge sænkede kajak: To personer i nød

Strøm overrumplede to mænd i kajak på Mariager Fjord


Opdateret kl. 14:24

FLADBJERG: To mænd kæntrede mandag middag i deres kajak på Mariager Fjord omkring 300 meter ud for kysten ved Fladbjerg mellem Mariager og Hadsund.

Mændene var sammen med et andet hold på vandet, og de andre kajakroere slog alarm til 112.

Det blev dog aldrig til den store redningsaktion, da de to mænd selv var drevet i land med strømmen, da redningsmandskabet ankom til stedet, oplyser indsatsleder Allan Frisk, Nordjyllands Beredskab.

Kajak sank

Indsatslederen fortæller, at de to kajakroere kæntrede, fordi deres kajak blev fyldt med vand, fordi strømmen på Mariager Fjord er relativt kraftig og flere bølger havde ramt kajakken uheldigt.

Kajakken sank derfor og efterlod de to mænd i vandet. Mændene havde dog redningsveste på, og kunne altså følge strømmen og svømme i land, fortæller Allan Frisk.

De to mænd var to en del afkølede, da de kom på land, og den ene blev kørt på Aalborg Universitetshospital til tjek.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden