Aars

Redningsfolk satte julehjerter i brand

200 meter brandrød julekaravane vakte opsigt på hovedgaden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den flyvende kane var vist på værksted. Men så kan en julemand godt nøjes med en gynge spændt foran men gammel blankpoleret folkevogn. Foto: Martin Damgård

AARS:De er mest kendt for at slukke brande, når det brænder på. Søndag eftermiddag viste brandfolkene imidlertid at de også kan skabe en. Julekaravanen gennem Aars lignede i hvert fald en intens indsats for at sætte de sidste kølige hjerter i julebrand, da en lang række af nutidens og fortidens biler tog turen ned gennem byens hovedpulsåre, Himmerlandsgade. - Vi havde rykket tidspunktet for julekaravanen nogle timer, så man bedre kan se lysene. Det giver begivenheden lidt ekstra stemning. Desværre var der tåge, men det er der jo ikke noget man at gøre ved, siger handelschef Lasse Rimmer. Det er handelsstanden i Aars der står bag optoget, og meget mere skinnende rødt og blåt blinkende kunne det heller ikke blive. Med mindre den ganske midtby blev stukket i brand. I alt var karavanen godt 200 meter lang med sine 19 vogne langsomt trillende ned over brostenene. Og med masser ad levende musik fra sangere og kor på bilerne, var der noget for de fleste sanser. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag