Hadsund

Redningshelikopter ledte efter mand i fjord

Anmelder havde set mand stå på gelænder ved bro i Hadsund - eftersøgning afblæst efter en time

Arkivfoto
Arkivfoto Kurt Bering

Opdateret kl. 22:27

HADSUND: Nordjyllands Beredskab i Mariagerfjord havde lørdag aften redningsbåden i vandet ved Hadsund efter en anmeldelse om, at en mand muligvis skulle være sprunget i fjorden.

Alarmen lød klokken 19.29 lørdag aften.

- Et vidne havde set mand stå på gelænderet, og for vidnet så det ud som om han var ved at springe i fjorden. Derfor rykkede vi naturligvis med flere patruljer, beredskabet havde deres redningsbåd i vandet, og vi havde en redningshelikopter med i eftersøgningen efter manden, fortæller vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Det lykkedes ikke at finde manden, og efter godt en times tid blev eftersøgningen afblæst igen, oplyser indsatsleder Caspar Weisberg, Nordjyllands Beredskab i Mariagerfjord.

Afblæsningen af eftersøgningen kom, efter at et vidne havde henvendt sig og fortalt, at han havde set en mand gå fra broen og ind mod Hadsund, oplyser vagtchef Bruno Brix.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om manden, og der har heller ikke været meldt en mand savnet i området, lyder det fra politiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden