Lønstrup

Redningshus får nyt tag

I løbet af de kommende måneder får Lønstrup Redningshus et nyt tag - det sidste, der mangler før huset er hele renoveret.

Nu skal Lønstrup Redningshus have nyt tag - bl.a. finansieret via midler fra FiskeriLAG Nord. Foto: Bente Poder

Nu skal Lønstrup Redningshus have nyt tag - bl.a. finansieret via midler fra FiskeriLAG Nord. Foto: Bente Poder

Pengene er netop bevilliget fra FiskeriLAG Nord, som betaler lidt over halvdelen af taget - nemlig 153.550 kr. Resten af pengene kommer fra Hjørring Kommunes LET-udvalg. Kommune støtter - Taget koster lidt over 300.000 kr., og det er sådan, at når man får bevilliget penge fra FiskeriLAG Nord, går Hjørring Kommune automatisk også ind og støtter, siger formanden for Lønstrup Redningshus, Svend Bjørnager, som forventer, at der kommer til at mange lidt i kassebeholdningen, før regningen for taget kan betales. - Men har vi tidligere fået meget velvilje fra bl.a. Lønstrup Turistforening, Sparekassen Vendsyssel og andre fra erhvervslivet, så mon ikke det går, siger en optimistisk formand. Lønstrup Redningsstation blev oprettet i 1852, og selve redningshuset har de seneste par år fået renoveret murværket. Bygningen rummer i dag en udstilling, og anvendes desuden til forskellige, lokale arrangementer. - Det er heldigvis sådan, at det er tinglyst, at bygningen ikke må bruges til andet - der kommer aldrig til at gå vafler og kage i huset, siger Svend Bjørnager.