Redningshus reddes
Hjørring byråd vedtog torsdag aften, at Løkken redningshus skal genopbygges

Redningshuset blev ramt af januarstormene. Arkivfoto: Henrik Louis
HJØRRING:Hjørring Byråd vedtog torsdag aften at skyde 510.000 kroner i en genopbygning af det stormramte redningshus i Løkken.
Redningshuset blev et af ofrene under januarstormene Bodil og Egon.
Oprindeligt var det kommunens holdning, at det kommunalt ejede redningshus, som fungerer som museum over kystfiskeriet, skulle væltes, men overvældende lokal opbakning har nu ændret den plan. Et stort antal lokale foreninger er gået sammen om bevaring af huset, der er en væsentlig del af byens identitet.
Planen er nu at gøre huset til en selvejende institution.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.