Lokalpolitik

Reflektioner over et valg

Så er endnu en valgkamp for længst ovre. Og sikke en valgkamp! Jeg har i mine 37 år ikke før oplevet et valg så totalt drænet for indhold og så blæst for substans. Jeg kan godt forstå, at det har bragt mange i tvivl. Det var svært at skelne mellem Socialdemokratiet og Venstre, idet de stort set vil det samme, - eller tilsyneladende vil det samme. Først kom Socialdemokratiet med sine visioner og et par dage efter venstre med sine - der var forskelle, men områderne var de samme og lettelser kom der vist uanset hvad. Det der kan undre mig er, at Venstre tilsyneladende ikke i denne valgkamp har haft sine egne visioner og derfor har brugt lånte fjer. Måske kan det ikke undre, for jeg tror såmænd godt, at man på højrefløjen er klar over, at danskerne ikke ønsker at dreje nøglen om for velfærds-Danmark. Så man har brugt den samme taktik, som i sidste valgkamp, hvilket dybest set er, at gå ud med en socialdemokratisk agenda, igen - tilsyneladende - , for så i den mellemliggende periode at køre en højrefløjspolitik med nedskæringer Og i den mellemliggende periode er der blevet skåret i budgetterne til uddannelse, hvorunder hele uddannelsessektoren lider. Vi får således dårligere uddannede folk på markedet og dermed mindre kvalificeret input på arbejdsmarkedet. Man opnår derved kun at skære den gren over, som vi selv sidder på, idet knowhow og innovation er en betydelig del af den strategi, som vi må anvende, for at tackle globaliseringen. Dagpengesystemet er blevet skåret ned til max tre år, hvor det før var fem. Det er selvfølgelig en måde at spare i statsbudgettet på, men da der ikke er blevet stort flere arbejdspladser, så kan man jo hurtigt regne ud, at der må være flere, som overgår til kontanthjælpssystemet, hvilket kommunernes økonomi sandsynligvis lider stærkt under. Befolkningsgrupper og arbejdsrelaterede grupper har skullet stå for skud for en værdidebat, som man har ønsket at tage. Man skulle således tro, at folkeskolelærere alle bærer lilla ble og sidder i rundkreds. Nu er folkeskolen jo ikke en ø-lejr, men en videns og omsorgsinstitution og med de skemaer for "Ø" og "U" tid, som man har disse steder (tak Bertel Haarder), så er lærerne såmænd pressede nok. Hvordan kan man lede et land, hvis man sidder og bruger kræfter på, at hænge dele af befolkningen ud, - eller rettere den stereotype forestilling, man måtte have om dem? Som politiker, er man så ikke forpligtet til at søge indsigt? Største delen af den humanistiske sektor har stort set været hængt ud, uden at diskussionen nogensinde blev saglig. Saglighed. det er et godt ord. Saglighed handler om, at holde sig til sagen og til de foreliggende facts. Saglighed handler om at undersøge tingene ikke affærdige dem. Saglighed handler også om at kunne betragte tingene nuanceret frem for entydigt. Det er vel, når man skal lede et land med mange forskellige mennesker, nødvendigt med politikere, som evner saglighed. Man kan som politiker ikke tillade sig det popsmarte, de indholdstomme fraser, den manglende substans, mener jeg, men jeg er i denne valgkamp blevet modbevist. Folk er tilsyneladende blevet så vant til zapper-kulturen, at alt der varer over tre minutter udgør en udfordring. Mediernes tiltro til den danske befolkning synes ligeledes at være for nedadgående, for der er gået "Kongekabale" i det hele. "Med lidt konspirationsteorier, så fænger det nok!" synes medieparolen at være, men man taler ned til og fordummer folk på den måde. Der er andet end spin i denne verden, - også den politiske, men ved at fokusere på spin, som man til overmåde har gjort i denne valgkamp, har man evnet at kuldsejle de politiske budskaber. Samtidigt har man mediemæssigt fokuseret så meget på de to kandidater fra hovedpartierne, at man tilsyneladende har overset det faktum, at dette er Danmark og ikke USA, og at vi grundlæggende har og arbejder med et flerpartis system. Men det er jo også nemmere på den måde. Jeg kan huske mit semester i journalistik på universitetet, så jeg vil da give pressen, at den har levet op til reglerne om nærhedsprincipper, simplificering og den personlige vinkel, men er det vejen at gå? Hvis det er, så kan vi som nation ikke klage over, at folk bliver dummere og dummere. Og lad mig i den forbindelse give DR en opsang, for I har en stor forpligtelse som oplysningskanal for borgerne og den opgave har i simpelthen ikke løftet. Så vi er for store dele gået glip at kampen, den egentlige kamp, som faktisk er en kamp om værdier. Hvilke værdier ønsker vi at bygge vores samfund på. Store spørgsmål, som "ønsker vi samfund og i hvilken udstrækning ønsker vi det?" Hvilke samfundsopgaver må vi prioritere ned og hvilke andre op?" Hvorledes og i hvilket omfang ønsker vi, at tage vare på de svage grupper i samfundet?" Og lad os her se virkeligheden i øjnene, der vil altid være svage grupper! Der findes ikke noget samfund, som ikke har svage grupper. Som der står i bibelen: "Fattige vil der altid være." Endnu engang blev valgkampen til en kamp om enkeltsager frem for den overordnede strategi og de bagvedliggende ideologier. Det er trist! For ideologierne er det, som bestemmer, hvilke love der bliver vedtaget og hvilket samfund man skaber. Det er ideologien, som fortæller, hvilken samfundsdrøm man drømmer, hvilket menneskesyn man har og hvad man anser for at være væsentligt i struktureringen af samfundet. Den danske befolkning har tilsyneladende valgt minimalstaten og tesen om "at enhver er sin egen lykkes smed" til. De har valgt en regering som stensikkert vil skære ned på de offentlige udgifter, især for de svage grupper i samfundet, og som således efterlever parolen: "Dem som har skal gives og dem som intet har, skal endog det lidt de har, tages fra." De har, efter min bedst overbevisning valgt "Guds blinde øje". Venstres slogan i valgkampen var "Venstre, så ved du, det bliver gjort!". Jeg ved ikke helt om det er en garanti eller en trussel.