Lokalpolitik

Reform er en kamp om milliarder

Spillerne er virksomheder, og reglerne er simple: Overtag kommunale opgaver eller bliv knust

DANMARK:I øjeblikket bider mange chefer i private virksomheder negle. For når kommunerne skal lægges sammen, skal det besluttes, hvilken virksomhed der skal have ansvaret for hvilke opgaver. Hvis ikke de nye storkommuner selv tager sig af områderne. Og det kan betyde, virksomheder kan blive sorteper i et spil om milliarder. For det spil, der foregår nu, er uden de store regler. Egentlig burde spillet først starte, når kommunalreformen er på plads, grænserne mellem kommunerne er smeltet væk, og de nye storkommuner skal finde en billig måde at løse nogle af deres opgaver på. Derfor vil de lave en licitationsrunde, hvor virksomhederne kan byde ind. Men det er lang tid at gå og vente. Så hvorfor ikke forsøge at få lavet reglerne til sin fordel? Det gør firmaer i øjeblikket. Dagligt får kommuner henvendelser fra virksomheder. Og selvom mange ender i skuffen og samler støv, kommer enkelte til møder. De fleste af dem foregår i de såkaldte forhandlingsudvalg, som kommunerne har sat sammen for at løse tusindvis af udfordringer, en sammenlægning giver. Det fortæller lektor i sammenspillet mellem privat og offentlig forvaltning på Københavns Handelsskole, Carsten Greve. - Firmaerne tager kontakt i forvejen. De forsøger at påvirke kommunen, forklarer han. Små kan blive knust Lektoren peger på, at de store spillere vil lave en plan for, hvordan kommunerne kan bruge dem. Dermed kan langt de fleste penge gå til de store virksomheder. De mindre, som ikke har råd til at lave en plan, kan blive knust. - Der er nogle, som kommer til at tabe det offentlige som kunde, fortæller Jakob Scharff, der er projektleder for udbudsportalen.dk hos Kommunernes Landsforening. Han peger på, at når kommunerne bliver større, vil antallet af kontrakter blive mindre, men værdien større. - Antallet af leverandører til den offentlige sektor vil med sikkerhed falde over de kommende år. Min vurdering er derfor, at leverandørerne allerede nu kan begynde at ruste sig til et Danmarkskort med cirka 100 kommuner, forklarer han. Derfor står de små svagt. Men - for der er et større men - de lokale, mindre virksomheder kan til gengæld kende folk i kommunen. - Det kan derved være, der falder lunser til dem, lyder det fra Carsten Greve. Venter et par år Selvom en virksomhed som ISS måske kan påvirke spillereglerne, fortæller kommunikationschef Anders Krogenberg Knoth, at man ikke gør en ekstra indsats i øjeblikket. - Vi vil fortsat gøre opmærksom på mulighederne og fordelene i offentligt-privat samarbejde og mærker, at interessen for denne type samarbejde vokser, siger han. Og selvom der måske kan være milliarder at hente, kan det være klogt ikke at bruge millioner på planer for fremtiden og indtage en mere afventende rolle. For både Carsten Greve og Jakob Scharff understreger, at de fleste kommuner vil satse på det sikre - og dermed vente et par år med at drøfte større udliciteringsprojekter. Det nikker Hirtshals borgmester Knud Størup (UP) genkendende til. - Jeg tror ikke, der sker noget fra 1. januar 2007. For man skal passe på ikke at starte på hovedet og lave aftaler, som tingene ikke er gearet til, fortæller han. For hvis kommunerne holder hovedet koldt, kan de selv spare mange penge. - Mange steder vil fokus være rettet på sikker drift - derefter kan man gå i gang med at høste de nye storkundefordele, forklarer han. Lange kontrakter Et andet problem for virksomheder, der gerne hurtigt vil ind på markedet, er de kontrakter, kommunerne har i forvejen. Jakob Scharff bekræfter, at der er flere kommuner, som har kontrakter med private firmaer til længere end 1. januar 2007, hvor kommunalreformen bliver fuldbyrdet. Det forhindrer sandsynligvis nye virksomheder at komme ind på markedet, indtil kontrakterne udløber. For hvis en af flere kommuner, som smelter sammen, har en lang kontrakt, vil løsningen være, at de andre kommuner også tegner en tilsvarende lang kontrakt.