EMNER

Reform rammer nybagte forældre

- Hjælp, vores nyfødte skriger så mærkeligt! Kan I sige os, hvad der er galt? - Ja. Men kun hvis I bor i Aalborg, Thisted eller Morsø kommune.

Fra maj til december 2007 havde Sundhedsplejen 700 opkald fra urolige forældre. To tredejedele af dem var fra Aalborg Kommune.

Fra maj til december 2007 havde Sundhedsplejen 700 opkald fra urolige forældre. To tredejedele af dem var fra Aalborg Kommune.

Sådan kan sundhedsplejerskerne på Sundhedsplejelinjen med fuld ret svare desperate forældre, der ringer for at få råd om stort og småt. Da Nordjyllands Amt blev nedlagt 1. januar 2007, overtog Aalborg Kommune driften af Sundhedsplejelinjen. Mod betaling kan de øvrige kommuner være med, og det valgte fem kommuner at være sidste år. I år er bare tre af de 11 nordjyske kommuner med. - Mødrene er ramt af strukturreformen. En service, de har haft gratis, er forsvundet, konkluderer leder af Sundhedsplejelinjen, sundhedskonsulent Karin Haugaard. Hun har to forklaringer på udviklingen. Dels bruger forældre i Aalborg Kommune linjen langt mere end andre nordjyder. Nogen kommuner betaler altså en forholdsvis høj pris pr. opkald. Dels er det et spørgsmål om holdninger. - Nogen kommuner regner lidt Sundhedsplejelinjen for luksus, siger Karin Haugaard. Selv ser hun telefonlinjen som et knaldgodt tilbud i forhold til den moderne familie. - De har et her og nu behov, som de ellers kun kan ringe til vagtlægen om. Og det er tit spørgsmål, der ikke ligger i vagtlægeregi. Typisk ringer mor til Sundhedsplejelinjen, mens far står i baggrunden med en skrigende nyfødt. Ofte med simple problemer om, hvordan barnet skal spise, eller hvordan man får det til at sove. - Det lyder banalt, men fylder utrolig meget for forældrene, siger Karin Haugaard. - Vi skal virkelig slukke ildebrande, og tit har jeg tænkt: Hold op, hvor batter vores hjælp meget. Af etiske årsager vælger Sundhedslinjen indtil videre at besvare alle opringninger, lige meget hvilken kommune forældrene bor i.

Forsiden