Reform skubber borgerne væk

Aftalen om fremtidens kommunale Danmark er blevet markedsført som en reform, der flytter opgaverne tættere på borgerne. Men ikke mindst når det gælder uddannelserne, er kursen sat mod mere stat og mere centralstyring. Men hvorfor? Hvad skal vi med en styrket statsmagt, hvis det ikke giver bedre uddannelser, men derimod bare fjerner indflydelse fra borgerne?

For ungdoms- og voksenuddannelsernes vedkommende skal beslutninger, der i dag træffes af folkevalgte politikere i amterne, fremover deponeres i Undervisningsministeriet. Det er ikke alene en centralisering, der skubber borgerne på sikker afstand. Når staten tager over, får befolkningen nødvendigvis ringere indsigt i og dermed indflydelse på de mange beslutninger, der skal træffes om fag- og studieudbuddet i regionen. Men centraliseringen truer også med at give borgerne et ringere uddannelsestilbud. Fordi embedsmænd bag fjerne skriveborde umuligt kan have fingeren på pulsen og det nødvendige lokalkendskab i samme grad som de politikere, der lever og bor i regionen. Man kan frygte, at fjerne embedsmænd vil tænke mere i snævre økonomiske baner – altså hvilke uddannelser der umiddelbart kan betale sig – og mindre på de regionale behov og ønsker. Regionale politikere vil derimod være anderledes optagede af at skabe en balanceret udvikling i hele deres område – også selv om det her og nu måtte koste lidt ekstra. Derfor har amterne valgt at prioritere f.eks. matematikhold på VUC også i tyndt befolkede områder – selv om det er lidt dyrere at drive et lille end et større hold. Ringkøbing Amt valgte i sin tid at bevare det lille gymnasium i Lemvig som led i en bevidst regional strategi. Alternativet var at bede de unge rejse 35 kilometer frem og tilbage til Holstebro hver dag. Den slags syner måske ikke af meget fra et kontor i København. Men for egnens unge kan det meget vel have været det, der afgjorde, om de fik en ungdomsuddannelse. Fremover vil det være Undervisningsministeriet, der i sidste ende får hånd og halsret over den slags beslutninger. Men hvordan skal embedsmænd i København kunne afgøre, hvilken værdi et gymnasium har for et bestemt område og dets lokalbefolkning? Det er en politisk prioritering, som burde træffes af de politikere, der er valgt til at varetage regionens interesser. Hvis så bare mere stat var en garanti for bedre uddannelserne. Snarere tværtom. For hvordan skulle man fra Frederiksholms Kanal kunne tilgodese de specifikke behov og forhold, der gør sig gældende i Nordjylland og på Fyn, når man formentlig ikke har sin daglige gang nogen af stederne? Den slags kræver faktisk et ualmindeligt godt kendskab til området, dets virksomheder, institutioner og befolkning. Et godt eksempel er den Forberedende Voksen Undervisning (FVU). Her sørger et fintmasket net af amtslige uddannelseskonsulenter i dag for, at mange læse- og regnesvage voksne får opgraderet deres færdigheder, f.eks. via undervisningstilbud på deres arbejdsplads. Arbejdet forudsætter et tæt kendskab til og et løbende samarbejde med bl.a. regionens virksomheder. Den slags er ikke let fra et kontor i København.

Forsiden