Reform skuffer dansk landbrug

Gæmelke: - Reform er kompliceret og konkurrenceforvridende

AALBORG:Med hiv og sving og en lang nats forhandlinger lykkedes det i går EU-landene at nå til enighed om en reform af Unionens landbrugspolitik. Hård fransk modstand mod reformen tvang landbrugsministrene til at tilbringe natten om forhandlingsbordet i Luxembourg og førte samtidig til en kraftig udvanding af reformforslaget fra EU's landbrugskommissær, Franz Fischler. Kommissæren havde sat sig for at tage et opgør med EU's praksis med at lade landbrugsstøtten afhænge af, hvor meget landmændene producerer. Det ønske fik Fischler kun delvis opfyldt, men han erklærede alligevel kompromiset for en sejr. - Vi har en reform. Landbrugspolitikken vil blive ændret fundamentalt, sagde Franz Fischlers talsmand, Gregor Kreuzhuber, da aftalen var i hus. Slutspillet om reformen var på forhånd vurderet til at blive en styrkeprøve mellem Fischler og Frankrig, men også franskmændene erklærede sig som vindere i forhandlingerne. - Dette er godt nyt for franskmændene og for franske landmænd, sagde den franske budgetminister, Alain Lambert, til radiostationen RTL. Uopfyldte ønsker Fra dansk side er modtagelsen mere blandet.- Danmark fik langtfra alle sine ønsker opfyldt, men reformen er første skridt i et opgør med EU's årtier gamle praksis for at udbetale direkte produktionsstøtte til landmændene, vurderer fødevareminister Mariann Fischer Boel (V). Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, er mere kritisk og kalder direkte landbrugsreformen utilfredsstillende og dybt bekymrende. Fischer Boel glæder sig imidlertid over, at reformen introducerer afkoblingen af den direkte støtte til produktionen: - Jeg synes, det er et meget vigtigt skridt, vi tager dér, sagde Fischer Boel. Hun havde dog gerne havde set en dybere reform af støttesystemet. - Reformen er ikke så vidtgående, som jeg havde ønsket mig, siger hun med henvisning til, at det kun er lykkedes for EU-landene at enes om en delvis afkobling af den produktionsafhængige støtte. For vegetabilske landbrugsvarer som korn vil der ske en 75 procents afkobling af støtten, mens den sidste fjerdedel fortsat vil være afhængig af landmandens produktion. For oksekød giver kompromiset flere valgmuligheder for EU-landene afhængig af deres produktion. I Danmark dominerer produktionen af handyr, og her bliver afkoblingen af støtten også på 75 procent. Mest kritisk er Mariann Fischer Boel over for EU's system med mælkekvoter, som ifølge aftalen får lov til at fortsætte uantastet frem til 2013, selv om den eksisterende kvoteaftale udløber i 2008. - Jeg kan ikke forestille mig, at det nuværende system kan overleve frem til 2008, sagde Mariann Fischer Boel. EU-Kommissionen og de reformivrige lande måtte desuden opgive at indføre et fald på fem procent i EU's garanterede mindstepriser til bønderne for korn. Det lykkedes heller ikke at indføre en gradvis sænkning af den direkte produktionsstøtte. Det kan kun komme på tale, hvis støtten truer med at sprænge det overordnede budget for landbrugspolitikken. Sammenlagt vurderer Mariann Fischer Boel dog, at kompromiset om landbruget stiller EU betydelig bedre i de igangværende forhandlinger om mere frihandel i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Næste forhandlingsmøde er i Cancún i Mexico i september, og det var på forhånd vurderingen, at EU ville få det svært i Cancún uden en reform af landbrugsstøtten. - Det er klart, at vi står i en situation, hvor vi er væsentlig bedre stillet i Cancun, end før dette forslag blev vedtaget, sagde Mariann Fischer Boel. Gæmelke bekymret Peter Gæmelke klager over undtagelserne, som er i landbrugsreformen, især i plantesektoren og på oksekødsområdet. - Det bekymrer os utrolig meget, siger Gæmelke. Han påpeger, at reformen på ingen måde har gjort EU's landbrugsstøtte mindre kompliceret. - Det er en dramatisk reform, som betyder et skift fra støtte til selve produktionen til passiv indkomststøtte, og det betyder, at produktionen i visse regioner kommer under pres, siger Peter Gæmelke. - Reformen er et skridt i retning af renationalisering af EUs landbrugspolitik. Vi vil ikke længere have den fælles landbrugspolitik, som vi ellers har haft. Derfor vil reformen lede til konkurrenceforvridning mellem landene, siger Peter Gæmelke. Danske landmænd vil miste mellem 10-15.000 kroner i direkte støtte som følge af reformen, men Gæmelke understreger, at reformen ikke umiddelbart vil trække gulvtæppet væk under de danske landmænd, og at reformen i første omgang får en relativt begrænset betydning. Skuffede radikale Det Radikale Venstre kalder nattens forlig om EU's landbrugsstøtte for "dybt skuffende". - Selv om aftalen er et lille skridt i den rigtige retning, så står billedet tilbage af en gruppe landbrugsministre, der har haft mere travlt med at hyppe deres egne nationale kartofler end at skabe en fælles europæisk landbrugspolitik til gavn for forbrugerne, ulandene og miljøet, siger den Radikale landbrugsordfører, Martin Lidegaard. Det Radikale Venstre har tidligere præsenteret et forslag om en afvikling af landbrugsstøtten, og partiet vil nu bede landbrugsministeren om en plan for, hvordan Danmark langt mere aktivt end hidtil kan arbejde for at afskaffe EU's landbrugsstøtte. - Det er den eneste måde, vi kan tilgodese u-landenes og forbrugeres interesser på, siger Martin Lidegaard.