Lokalpolitik

Reform udhuler nærdemokrati

STRUKTUR:Strukturreformen er regeringens absolutte prestigeprojekt i denne valgperiode. Projektet har været af så stor betydning for den siddende regering, at den tilsyneladende er villig til at gennemføre reformen med det smallest tænkelig flertal i Folketinget. Og det til trods for, at flere fremtrædende politikere fra regeringspartierne tidligere har givet udtryk for, at det for dem at se var totalt umuligt at gennemføre en så gennemgribende og skelsættende reform uden, at der stod et bredt flertal bag – ikke mindst fordi, vælgerne jo endnu ikke har haft lejlighed til at give deres besyv med. Strukturreformen er som bekendt først kommet på banen efter det seneste folketingsvalg. Inden valget i 2001 vidste ingen, at de med deres stemme også gav mandat til historiens mest gennemgribende reform. Strukturreformen er nemlig ikke kun en geografisk reform, hvor kommunernes slås sammen i større og mere bæredygtige enheder. Den del af reformen kan vi vist alle se det fornuftige i. Nej, regeringen har tilsyneladende en mere skjult intention om også at benytte reformen til at centralisere magten ved at flytte en række kompetencer fra det kommunale og regionale "selvstyre" til statsadministrationen i form af en række nye og hidtil uhørte ministerbeføjelser, hvor den enkelte minister helt uden om folketinget, regionsråd, byråd og kommunalbestyrelser kan udstede direktiver. Dertil kommer, at regeringen tilsyneladende har til hensigt at benytte strukturreformen til at stikke snablen ned i de lokale kommunekasser og suge godt og grundigt til. Senest har vi på skatte- og inddrivelsesområdet set, hvordan regeringen har benyttet udflytningen af de kommunale skattekontorer til de nye regionale skattecentre til udskrive enorme ekstraregninger til kommunerne. Alle kommuner er ramt i større eller mindre grad. I Aalborg skal vi således betale 30 mio. mere årligt for vores skatteinddrivelse, end vi har gjort indtil nu. Mens de i Århus skal betale endnu mere, fordi de er en større kommune. Meget tyder på, at samme mønster kommer til at gøre sig gældende, når vejsektoren flyttes fra de nuværende amter til kommunerne. Her har jeg også regeringen mistænkt for at lade færre penge flytte med ud til kommunerne, end opgaverne faktisk koster at udføre. Alt i alt bliver konsekvensen, at vi som kommuner skal til at spare på andre områder og dermed sænke serviceniveauet for at få råd til at betale de ekstraregninger, regeringen uden blusel udsteder i forbindelse med strukturreformen. Måske er det, fordi regeringen håber, vi ikke når at opdage konsekvenserne af deres politik, at de haster reformen sådan igennem. Og måske er det derfor, der tilsyneladende snart kommer et folketingsvalg. Vælgerne skal måske ikke nå at opdage, hvad der er på færde. Jeg håber det ikke. Regeringen må skabe en mere åben proces, hvis det virkeligt er så kraftige omprioriteringer af velfærdssamfundet de ønsker - og ikke bare en såkaldt strukturreform!