EMNER

Regentpar besøgte kongeligt privilegeret kro

BLOKHUS:Regentparrets besøg i Pandrup Kommune sluttede på Strandingskroen i Blokhus, hvor forpagter Johan Bülow og personalet havde set frem til at få royalt besøg. Restaurantens historie går helt tilbage til 1761, og i 1844 fik kroen titlen kongeligt privilegeret, efter at Frederik VII havde besøg stedet. Johan Bülow fortalte kroens historie for dronningen og prinsen, inden det var tid til at nyde de danske og franske specialiteter, som var fremstillet i dagens anledning. - Det er en stor ære at få besøg af dronningen og prinsen, og det er en anerkendelse af det, vi laver, siger Johan Bülow. - Vi synes alle, at det er en sjov udfordring at få, og det har ikke været svært at få folk på arbejde i dag, smiler værten.