Regentparret får et spændende september-program i Skagen
Deltager i 600 års købstadsjubilæum - sammen med de lokale og mange gæster
SKAGEN: Det bliver en historisk, festlig dag, når regentparret lægger til kaj i Skagen Havn med Kongeskibet Dannebrog den 2. september.
Parret kommer for at deltage 600 års købstadsjubilæum sammen med skagboerne og gæster fra nær og fjern.
Skagen er den første by, Kongeskibet anløber på årets sensommertogt, og købstadsjubilæet bliver et naturligt omdrejningspunkt på officielle program, der nu er faldet helt på plads.
Karetkørsel gennem byen
Tusinder af feststemte publikummer ventes at tage imod, når regentparret ankommer til havnen, hvor det hilser på velkomstkomitéen, faneborgen, Prinsens Musikkorps og publikum.
Fra havnen kører Regentparret med borgmester Lars Møller og Kirsten Steffensen i karet gennem Skagen by til Kulturhus Kappelborg. På denne rute bliver det ledsaget af Gardehusarregimentets Hesteeskadron. Alle er velkommen til at deltage i modtagelsen på borgpladsen, hvor borgmester Lars Møller holder sin velkomst- og jubilæumstale.
Skagen Børnekor synger ”Skagens børnesang” og så ledsages regentparret ind i udstillingssalen. Hér hilser man på byrådet og Direktionen, og borgmesteren vil overrække Frederikshavns Kommunes gave til dem.
Bagefter afslører H.M. Dronningen et kunstværk af den lokale kunstner Niels Helledie.
Fest for hele Nordjylland
Borgmesteren glæder sig over skagboernes gæstfrihed og deres store indsats for at skabe en festlig dag rig på oplevelser og spændende besøg.
- Fra alle sider i Skagen oplever vi en glæde og forventning i forbindelse med regentparrets besøg. Forberedelserne er allerede i fuld gang på alle besøgsstederne. Her glæder man sig alle steder til at vise og fortælle om sin virksomhed”, siger borgmester Lars Møller.
Hele Nordjylland er inviteret til at fejre Skagens 600 års købstadsjubilæum 2. september, og Skagensbanen kører gratis mellem Frederikshavn og Skagen i tidsrummet 7:30-23:30.
Stævner mod Læsø
Dronning Margrethe og Prins Henrik sejler mod Læsø kl. 22, mens aftenhimmelen oplyses af et stort festfyrværkeri - sponsoreret af Skagen Havn.
Lige inden synger Klitkoret og Sæby Big Band underholder på havnen fra 18.30-21.30.
Du finder alt om regentparrets besøg i Skagen på Frederikshavn Kommunes royale hjemmeside www.royal.frederikshavn.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.