Regentparret på to sommertogter

EMNER 1. marts 2009 05:00

Bor du i Midtjylland, Nyborg eller miniputøen Agersø har du en chance for at støde ind i regentparret i løbet af foråret. Når kongeskibet Dannebrog stikker til havs på årets første sommertogt i begyndelsen af juni, vil Nyborg 2. juni være vært for det royale skib og regentparrets besøg. Dagen efter vender skuden mod den lille ø Agersø i Storebælt, hvor kun prins Henrik vil gå i land og møde lokalbefolkningen. Forårstogtet slutter sin officielle sejlads 4. juni ved at lægge til kaj i Århus Havn, hvorfra regentparret aflægger besøg i Herning og Ikast. Senere på året starter Dannebrog sit andet sommertogt med et bybesøg i Lemvig 6. september og fortsætter i det nordjyske 7. september til Thisted. Herefter følger er par dage på de åbne vande, hvorefter skibet med følge besøger Frederikssund. Programmet for besøgene vil blive offentliggjort senere./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...