EMNER

Regentparret står til søs

KØBENHAVN:Dronning Margrethe og prins Henrik sejlede tirsdag ud med chaluppen for at gå ombord på Kongeskibet Dannebrog, som ventede ved Bøje 1 i Københavns Havn. Den første tur med kongeskibet blev dog ikke ret lang - efter toenhalv time gik parret i land igen ved Nordre Tolbod, hvor sommertogterne også slutter 13. september. Ellers går togterne, der blev skudt i gang med salut fra batteriet Sixtus, bl.a. til Bornholm og Færøerne. I maj lægger kongeskibet til i Ebeltoft, hvor regentparret deltager i åbningen af det nye museum ved Fregatten Jylland, og i juni skal parret besøge svenske Sofiero ved Helsingborg.