EMNER

Regering haves – projekt efterlyses

Der er som bekendt ikke noget, som er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Anders Fogh Rasmussen er utvivlsomt frustreret over weekendens EU-sammenbrud, men samtidig løser den manglende EU-traktat et påtrængende problem.

Statsministeren behøver ikke ulejlige vælgerne med den sag. Folkeafstemningen er udskudt indtil videre. Dermed undgår Fogh også en opslidende valgkamp, hvor vennerne i Dansk Folkeparti pludselig var fjender og omvendt rivalen Mogens Lykketoft var nærmest allierede til almindelig forvirring hos vælgerne i den sideløbende konstante kamp om statsministerposten. Statsmanden Fogh kunne ganske vist have profiteret af et ja, men han kunne så sandelig også sætte til efter et nej, som mange i den borgerlige lejr var begyndt at frygte. Nu slipper han for den chancesejlads. Til gengæld efterlader den manglende EU-debat et hul i kalenderen, når det gælder den fortløbende kommunikation med vælgerne. En regering skal altid have noget at rumle med. En slagvare på hjemmefronten. Ellers virker den uden initiativ og handlekraft. Ganske vist satte statsministeren mange skibe i søen i september med det reviderede regeringsprogram og slagord som konsekvens og "noget for noget". Det slog bare ikke an hos vælgerne. Den slags venter man af en borgerlig regering. Overraskelsesmomentet er til at overse. Dårlige meningsmålinger presser yderligere på. Personen Anders Fogh Rasmussen er langt fra den uovervindelige politiske sælger, der skubbede Poul Nyrup Rasmussen helt ud over kanten i regeringens første år. Det kan godt være, at den nye modpart, Mogens Lykketoft, også er slidt, men foreløbig er det lykkedes socialdemokraterne at holde intern ro i det mindste på overfladen, så fokus retter sig mod regeringsholdet. Og her får Fogh ingen hjælp. Sag på sag har fået dråben til at flyde over hos mange vælgere. Venstre-uro Dertil kommer en intern Venstre-uro over den kommende amts- og kommunereform. Statsministeren kan se frem til et fynsk-jysk oprør, hvis han farer for hårdt frem med strukturkommissionen i hånden. Og Venstre-frustrationen kan kun vokse efter EU-Parlamentsvalget i juni og en ventet nedtur. Minus på minus må få vinterdepressionen til at brede sig hos Fogh og hans rådgivere. Men alligevel skimter de et lys i mørket. En Saddam Hussein på anklagebænken får fortsat kritik af Irak-felttoget til at virke fortidig. I den sag var det ikke kun Bush og Blair, der havde brug for en succesoplevelse. Den er kommet nu. Samtidig forventer regeringsholdet medvind i vælgersynet på den økonomiske politik, når danskerne mærker de 20.000 kr. mere til den almindelige families forbrug næste år, som kreditforeninger taler om. Skattelettelser, lav rente til flexlånere og træk på de afdragsfri lån kan vende den øjeblikkelige nervøsitet over stigende ledighed til jubeloptimisme. I hvert fald må Lykketoft allerede nu forberede sig på at parere borgerlige angreb med anklager om, at han og Jelved vil fjerne skattestoppet og igen hente skattekroner hos de profiterende husejere. Mellemår Den slags er ikke et nyt regeringsprojekt, snarere et forsvar af et gammelt. Måske er det alligevel Foghs stærkeste kort. Hvis det ender med at være regeringens analyse, så bliver 2004, der inden EU-sammenbruddet tegnede til et af de politisk mest travle, et mellemår på Christiansborg. Men på den anden side. Der er kronprinsebryllup til maj, EM-fodbold i juni og olympiade til august. Vælgerne skal nok få øje på en glad og storsmilende statsminister. Det har bare ikke noget med politik at gøre.