Regering: Karakterkrav og færre valg i gymnasiet

Efter påske præsenterer regeringen et udspil til en ny gymnasiereform

- Vi kan se, at hvis man ikke har det faglige niveau, er der større risiko for, at man falder fra. Og sandsynligheden for en halvdårlig studentereksamen er også væsentlig større, hvis man har under 4, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Keld Navntoft, Scanpix

- Vi kan se, at hvis man ikke har det faglige niveau, er der større risiko for, at man falder fra. Og sandsynligheden for en halvdårlig studentereksamen er også væsentlig større, hvis man har under 4, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Keld Navntoft, Scanpix

POLITIK:Når regeringen efter påske præsenterer sit udspil til en gymnasiereform, bliver det med adgangskrav om højere karakterer.

Eleverne skal mindst have karakteren 4 i både dansk og matematik i folkeskolen for at komme på gymnasiet, skriver Jyllands-Posten langfredag.

- Vi siger 4, for det skal være en bred uddannelse, der samtidig stiller klare faglige krav.

- Vi kan se, at hvis man ikke har det faglige niveau, er der større risiko for, at man falder fra. Og sandsynligheden for en halvdårlig studentereksamen er også væsentlig større, hvis man har under 4, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

I sit første større interview om regeringens udspil bebuder ministeren samtidig en markant reduktion i antallet af studieretninger, der skal ned fra de nuværende mere end 200 til ”omkring 50”.

Imod uddannelsessnobberi

Kravet om 4 i karakter og en nedbarbering af studieretninger var også Venstres politik før valget i 2015, da SR-regeringen til sidst måtte opgive at forene forligskredsen om en reform.

Socialdemokraterne og De Radikale holdt dengang på karakteren 2, og det gør de stadig. Desuden vil de to partier bevare op mod 100 studieretninger.

- Karakterkravet skal være 2. Vi er imod det uddannelsessnobberi, det er at sætte karakterkravet højere, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.

4 er 7-skalaens midterkarakter.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.