Skolevæsen

Regering svigter skolen

Forældre svigter deres børn. Der mangler sanktionsmuligheder mod dovne og svage børn i folkeskolen. Og sidst, men ikke mindst: børnene bør kunne straffes med at gå f.eks. 1. eller 2. klasse om. Dette er de nye meldinger fra regeringens politiske orakel professor Niels Egelund (24.5.). Baggrunden er alvorlig nok, flere eksperter og lærernes formand Anders Bondo Christensen melder om kaos og uroligheder i klasseværelserne. Dette er selvfølgelig meldinger som vi bør forholde os alvorligt til.

Jeg mener, at det er en meget ubehagelig tankegang og ideologi, der ligger bag Niels Egelunds (regeringens) forslag. Underforstået: Når det nu går dårligt i skolen, så må nogen forældre og børn bøde. I kan ikke bruges i det store fællesskab, så I bliver sat sammen med andre, der også har fået sparket, så skal alt nok blive godt. Det vi ser nu, er konsekvenserne af den ufattelig stramme økonomiske nedskæringspolitik, regeringen de sidste snart fem år har ført over for kommunerne, og som har ført til en række problematikker indenfor den offentlige sektor: Arbejdsløshed, nedslidning, stress og udbrændthed. Det er jo indlysende, at skolen vil få flere og flere problemer, når man ikke vil lytte til, hvordan man kan gøre den bedre. Og - det koster selvfølgelig tid og penge, som det ofte gør, hvis der skal skabes noget godt. Et af de eneste store fællesskaber, vi efterhånden har tilbage i Danmark, er folkeskolen. Vi bør gøre meget for at holde sammen på den. Jeg mener, at der specielt i skolestarten bør ofres tid og penge på, at få skabt et godt fundament for livet i skolen. Forældre, lærere, pædagoger og børn skal have mulighederne for at få 10 gode år sammen. Hvis der i de tre første år er skabt en stemning og en forståelse for, at alle kan lære noget af hinanden, at ingen skal holdes udenfor, at man kan lære meget selv, men endnu mere sammen med andre, så tror jeg pengene er givet godt ud, og meget vil også blive lettere de følgende år. Forældrene har mange ressourcer. Flere steder i lander er forældrene med i klassen specielt i de første år. Lad dette sprede sig noget mere. Forældrene kan agere som hjælpelærere, hvad enten det er inde i klassen eller udenfor. Forældrene har masser af spændende arbejdspladser, hobbies og interesser, som de kan formidle til børnene. Brug også noget tid på at gøre noget sammen, lærerne, pædagogerne, forældrene og børnene. Mange steder i landet er der bygget udfordrende legepladser på arbejdsdage, hvor bl.a. de forældre, der har det mere håndværksmæssige håndelag, har været i front. Der kan laves nogle indbydende klasserum indvendig. Man kan tage i skøjtehallen eller i skoven sammen osv. Jeg tror, det er meget vigtigt, at de voksne får en forståelse for hinandens arbejds- og livsbetingelser, og her tror jeg de mere uformelle sammenkomster har en værdi, der vil kunne supplere de mere organiserede forældresamtaler, som der desværre er alt for lidt tid til. Forældrene har som hovedopgave at opdrage børnene. Lærerne og pædagogerne har som hovedopgave at uddanne/danne børnene. Et ordentligt samfund bør give begge parter nogen gode betingelser for, at man kan lykkes med sine opgaver.