EMNER

Regeringen bruger mindre på velfærd end forgængeren

Bag Thor Pedersens tal gemmer der sig en anden virkelighed

Finansminister Thor Pedersen under præsentationen af oplægget til næste års finanslov. Foto: Scanpix

Finansminister Thor Pedersen under præsentationen af oplægget til næste års finanslov. Foto: Scanpix

Det er nemt at blive slået groggy af de løstflyvende millarder, som cirkulerer mellem den borgerlige regering og den socialdemokratiske lejr i disse dage. I centrum af talkrigen er spørgsmålet om, hvem der har brugt flest milliarder kroner på velfærd af den nuværende eller den tidligere regering. Sandheden ligger et sted midt imellem. Thor Pedersen kan rigtigt nok bryste sig af, at han har pøset op mod 31 milliarder kroner ud i det offentlige, når 2007 slutter, men det tal er ikke så interessant, som han gerne vil gøre det til. Mere interessant er stigningen i det offentlige forbrug over tid, altså hvor mange ekstra penge der kommer i kassen hvert år. SR-regeringen havde en målsætning om en årlig vækst på én procent, som dog hvert år endte med at overstige de to procent. Den borgerlige regering har haft en målsætning om en årlig vækst på en halv procent, som hvert år er endt på lidt over én procent. Altså har væksten i det offentlige forbrug været lavere under den borgerlige regering. Det ironiske er, at det faktisk var SR-regeringen, som indførte målsætningen om en halv procents vækst i det offentlige i den såkaldte 2010-plan. Alle var nemlig enige om ved årtusindskiftet, at det var nødvendigt at tøjle forbruget i stat, amt og kommune og begynde at spare op til de strengere tider med et stigende antal ældre, som venter forude. Den målsætning er Socialdemokraterne i mellemtiden løbet fra. Nu handler det om, at der skal bruges mange flere penge på velfærd. Hvor mange er det lidt svært at få et præcist svar på. Men det lyder unægteligt mere vælgeregnet at kræve mere hjemmehjælp og flere pædagoger end at sige, at vi skal bruge den nuværende velstand til at spare op til dårligere tider. Med velfærdsaftalen for juni måned blev regeringen faktisk enig med S og R om at øge væksten til én procent for at bruge flere penge til forskning og uddannelse. Desuden lavede de initiativer for at få danskerne til at være længere tid på arbejdsmarkedet, så der på længere sigt er hænder nok til at tage sig af de flere ældre. Velfærdsaftalen gjorde reelt 2010-planen overflødig. Derfor står alle parter nu i den situation, at ingen rigtig har det forkromede overblik over, hvor meget velfærd vi egentlig har råd til at putte i samfundet, samtidig med at vi ruster os til fremtiden. Det er meningen, at regeringens annoncerede 2015-plan skal komme med svaret på det, og mens partierne venter på den, kan de lige så godt bruge tiden på at slås om titlen som den største velfærdsmæcen. karin.axelsson@nordjyske.dk