Regeringen fører krig mod miljøet

Miljøpolitik 19. marts 2003 07:00

KØBENHAVN: VK-regeringen har indledt en krig mod miljøet. Det mener miljøorganisationen NOAH, som benytter årsdagen for regeringens første finanslov den 20. marts til at lave en undersøgelse af følgerne for miljøet af regeringens arbejde. På et såkaldt miljøbarometer har NOAH siden regeringsskiftet registreret regeringens tiltag på miljøområdet, og organisationen opregner 11 tiltag som positive, 8 som neutrale og ikke mindre end 41 som negative miljøtiltag. - Overvægten af negative tiltag viser, at regeringen ikke overkommer udfordringen om en bæredygtig udvikling. Regeringen har bidt sig fast i en løbende fjernelse af drifts- og privatøkonomiske incitamenter til at mindske miljøbelastningen. Også de overordnede strategiske miljøhensyn bliver fjernet bid efter bid. Afskaffelsen af miljøvurdering af finansloven, der var en af regeringens første krigshandlinger, viser desuden, at regeringen frygter miljømæssige analyser af den førte politik, skriver NOAH i en meddelelse. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...